Aktuelt


Vil du være med til at udgive en bog om åndelig omsorg i Ukraine?


Mycola
Dette er historien om Mycola fra Ukraine. Han fik en vision, som du og jeg kan være med til at føre ud i livet.

Mycola er læge og var indtil 2015 leder af en sygeplejeskole i Kharkov i Ukraine. I 2013 fik han kendskab til Nurses Christian Fellowship International (NCFI), som DKS er medlem af. Siden har han deltaget i flere NCFI-konferencer, og Gud har gjort store ting i hans liv, bl.a. inspireret ham til at skrive en bog på ukrainsk om åndelig omsorg til brug for sygeplejestuderende. (Han har desuden en vision om at få bogen oversat til russisk).

Sommeren 2016 besøgte NCFI's præsident, Tove Giske fra Norge, Mycola i Ukraine. Af forskellige grunde var han blevet nødt til at opsige sin stilling som leder af sygeplejeskolen i Kharkov og underviser nu i anatomi på et universitet 5½ times kørsel fra sit hjem. Hun oplevede ham modløs og opgivende og skrev for nogen tid siden til DKS for at spørge, om vi ville være med til at bede for Mycola og - sammen med vores "søsterforening" i Norge (KFSS) - finansiere udgivelsen af bogen.

Det vil koste ca. 2000 Euro, dvs. 1000 Euro for henholdsvis KFSS og DKS. Med den nuværende kurs er det ca. 7.500 kr. for DKS' vedkommende.

DKS' bestyrelse synes, det er et relevant projekt for DKS at støtte. Det er en sag, som kan få stor betydning for vore fremtidige kolleger i Ukraine og for de patienter, de har omsorg for. Og det er måske det lille skub, der får Mycola til at genfinde glæden og få mod til at gå videre med at få manuskriptet trykt og udgivet.

Hvis du ønsker at bidrage til projektet, så send dit beløb inden 1. december 2016 til DKS' kasserer, Gerda Wad Saíki, på konto 9340 6612193612 mærket "Bogprojekt Ukraine".

På forhånd tak for ethvert lille eller stort bidrag!
 

Venlig hilsen

Grete Schärfe
Formand for DKS





Kloge ord om betydningen af åndelig omsorg

https://www.facebook.com/britta.eckhardt.18/videos/10155566613800348/





Kurser

Har du kendskab til et kursus, et arrangement eller lignende med relation til temaet åndelig omsorg, er det muligt at få det gratis annonceret i denne kalender.
Oplysninger med titel, dato, sted m.m. eller henvisning til program indsendes til administrator på dks.forum@gmail.com.

Aktuelt
»International åndelig omsorgskonference for studerende
 
21. september 2017 - 22. september 2017
Tryk på begivenhederne for at læse mere.
Kreativweb.dk - logo